Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Julen 1945. En byvandring om den første jul efter Befrielsen

Den første freds-jul var imødeset med glæde, og mange ønskede sig, at det nu kunne være som det plejede.

Rundt om i byen sås dog fortsat krigens skader, og i mange familier savnede man naturligvis dem, der ikke havde overlevet de mørke år.
På denne vandring skal vi høre om julegaver og julemad, om savn og glæde, om juletræer og engelske soldater, og undervejs opklarer vi, om der var kanel og vanilje i byen – ligesom vi finder ud af, hvilke bøger, der særligt havde folks interesse.
Kom med på en vandring igennem det julepyntede Aarhus, når vi skal i sporene på julen, som den tog sig ud for præcis 80 år siden.
Detaljerne ser således ud:
Hvornår: lørdag den 13. december kl. 10.00 og kl. 15.00 (Bemærk tidspunkterne. Der udbydes ikke nogen tur kl. 12)
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Midt på Store Torv ud for boghandlen Kristian F. Møller
Slutsted: Banegårdspladsen
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Send en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 10 eller kl. 15) og antal deltagere