For 84 år siden blev Danmark besat af det nazistiske Tyskland. Denne byvandring handler om timerne og dagene omkring den dramatiske aprildag. Set fra Aarhus.
Undervejs skal vi høre om udgangsforbud og mørklægning, der blev indført allerede fra første aften. Alligevel gik 120 spejdere rundt i de aarhusianske gader om natten. Hvorfor mon det? Vi skal også på sporet af et tysk fly, der nødlandede nord for byen, om nysgerrige aarhusianere, der ville se maskinen, og om en forarget politimester.
På byvandringen skal vi også høre om et stort og dramatisk møde blot en uge før besættelsen. Her samledes i hundredvis af danske nazister i Danmarks næststørste by, som de marcherede igennem. Hvordan så byens borgere på dette optrin?
Undervejs kommer vi også tættere på folkekøkkener, tyske officerer på Hotel Royal, og den første modstand. Til sidst runder vi lige historien om, at der vist var en islænding i Aarhus. Han var efter sigende 2 meter og 52 centimeter høj.
Det bliver en både spændende og dramatisk aftenvandring. Præcis 84 år efter, at det hele foregik.
Det praktiske:
Byvandring: tirsdag den 9. april kl. 18.30 (Udsolgt) og kl. 20.30
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Foran den katolske kirke i Ryesgade
Slutsted: Nær Hotel Royal
Pris: 135 kroner pr. person. Der betales kontant eller via mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at besvare denne mail og angive det ønskede antal deltagere