Da telefonen kom til Aarhus sidst i 1800-tallet, var det ikke alle, der forstod at bruge den nye teknologi.

Da Hans Broge for første gang ringede til sin svigersøn, Otto Mønsted, råbte han så højt, at en samtale var umulig. Lettere frustreret sagde han i almindeligt toneleje: ”Jeg vil sgu blæse dig et stykke”, hvortil svigersønnen svarede ”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”. Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager.

På byvandringen hører vi om de tidligste demonstrationer af telefonen i Aarhus, om hvordan telefonen blev udbredt, om alle de mange vanskeligheder, og ikke mindst skal vi høre om telefonistinderne. Dem var Aarhus Stiftstidende ret så imponerede over i 1890. Avisen skrev blandt andet: Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa udtrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”

Det praktiske:

31. august er der stor byfest på det gamle “KH”. UDSOLGT

Aarhus Universitet har overtaget det gamle hospital, og forskningen bliver fejret med et brag af en byfest lørdag den 31. august.

Arrangementet afvikler over hele dagen fra kl. 11 til ud på aftenen. Der vil være alverdens oplevelser, mad og musik.

Oveni vil der være mulighed for at komme på en unik vandring i de gamle og forladte hospitalsbygninger, hvor man undervejs vil møde en række overraskelser.

Turen er gratis men kræver billet. Billetter bookes her.

Programmet bliver løbende opdateret.

Mere info her.

De to verdensstjerner besøgte Aarhus i oktober 1947.

På denne vandring skal vi helt tæt på de dage, hvor Gøg og Gokke satte Danmark og Aarhus på den anden ende. De to komikere blev taget imod som de verdensstjerner de var.

Vi følger dem fra Hotel Royal til Aarhus-Hallen, hvor de havde flere anmelderroste optrædener. Vi hører om pressens dækning, den begejstrede modtagelse, deres færd på tværs af Danmark, ligesom vi kommer forbi nogle af datidens populære biografer i byen.

Men Danmark var også et land, der døjede med følgerne af den tyske besættelse, og vi hører om dollarmangel, nøjsomme tider, troen på Gud, kønsroller og ikke mindst om det Folketingsvalg, der blev afviklet i de samme dage, som stjernernes besøg.

Det praktiske:

Kom med til dengang, hvor det hele begyndte. Kom med til vikingernes Aros.

Aarhus har rødder i vikingetiden, og på denne vandring skal vi i sporene på byens grundlæggere. Hvad var Aros for en by i 900-tallet? Hvorfor blev der bygget en vold og gravet en voldgrav? Hør om de gamle vikingekongers arbejde med at forsvare den vigtige handelsby.

Vi skal på sporet af den tidlige kristendom, og undervejs hører vi også om dagliglivet. Hvor blev skibene repareret, hvor boede smeden og hvordan gik kvinderne klædt?

Turen tager os desuden rundt til nogle af de steder i det centrale Aarhus, hvor man den dag i dag stadig kan se sporene fra vikingerne – der altså levede her for mere end 1000 år siden.

Det praktiske:

I 1849 fik Danmark sin Grundlov. Men hvordan tog det hele sig ud i en lille provinsby fjernt fra hovedstaden?

På denne vandring skal vi rundt i Aarhus og høre om, hvordan byen og dens indbyggere deltog i de politiske omvæltninger. Vi skal høre om diskussionerne i aviserne, vi skal høre om borgermøderne, vi skal høre om frygten for oprør i Aarhus, om betænkelighederne ved demokratiet, og ikke mindst skal vi høre om den tyske besættelse af byen i 1849. Det bliver en dramtisk tur i et stykke danmarkshistorie, som det udspillede sig i Aarhus, og vi skal opleve hvordan den store fortælling smelter sammen med den lille fortælling.

Det praktiske:

I sporene på en brydningstid.

“Du aner ikke, hvilken samling slyngler mine gruppefæller er. Jeg har beviser for det.” Borgmester Jakob Jensen havde i sine sidste år ikke megen tillid til hverken sine politiske venner eller fjender.

Jakob Jensen blev født i 1858 på Helgenæs. Han blev murer, og i 1919 blev han også borgmester i Aarhus. Han blev byens første socialdemokratiske borgmester –  en post han bestred i 13 år.

Vi går i borgmesterens fodspor, og kigger nærmere på den by, han stod i spidsen for. En by, der i årtierne efter 1. verdenskrig, var i en rivende udvikling. Undervejs på vandringen skal vi blandt andet høre om havnens udvikling, skolerne i Aarhus, byens grønne parker, afholdsbevægelsen, om et demokrati, der finder sin form og om politiske magtkampe.

Kom med tilbage til en tid, hvor Aarhus blev til den by, vi kender i dag.

Det praktiske:

Gå med i fodsporene på drømmere, fattigfolk og jazzmusikere.

På denne vandring skal vi tilbage til Aarhus omkring år 1900, når vi skal fortabe os i en tid præget af Aarhus’ eksplosive vækst sidst i 1800-tallet, hårdtarbejdende arbejdere og deres drømme om et bedre liv.

Vi skal i sporene på de allerførste aarhusianere, der drømte om Amerika, vi skal høre om udspekulerede rejseagenter, vi hører om de første jazzmusikere i byen, om den første dansker, der fløj over Atlanterhavet, om fejringen af USA’s uafhængighedsdag og om et muligt mord i Hamborg.

Turen kan ses som optakt til en tur senere på foråret, der handler om Aarhus’ udvikling i 1920’erne og 1930’erne.

Det praktiske:

Årets første tur tager os på sporet af sundhed og sygdom i det gamle Aarhus.

Vi skal rundt til byens hospitaler i 1800-tallet, og undervejs skal vi høre om alt fra badstuer og kønssygdomme til møgbeskidte gader, dårligt drikkevand, kolera og dårekister. Det bliver en tur tilbage til en by, der ikke minder meget om det Aarhus, vi kender i dag. Omvendt er meget moderne viden baseret på erfaringerne fra 1800-tallet, og vi hører om, hvordan “de gamle dage” er forbundet med vores moderne sundhedsvæsen.

Det praktiske:

Kom med tilbage til nogle meget dramatiske timer i Aarhus i oktober 1944.

I løbet af 1944 var Gestapo tæt på at trevle store dele af den jyske modstandsbevægelse op. Med hovedkontor i Aarhus – i universitetsparkens kollegier – var det lykkedes det hemmelige, tyske statspoliti at stramme nettet i en grad, så modstandsbevægelsen måtte søge udenlandsk hjælp.

I et nødråb til England og de allieredes styrker skrev Vagn Bennike, leder af den jyske modstand, midt i oktober 1944: ”Jeg beder indtrængende om, at kollegium 4 og 5 gentager 4 og 5 må blive ødelagt ved luftangreb. Det er de to vestligste gentager vestligste bygninger i universitetskomplekset. Haster gentager haster.” Få uger senere gennemførte Royal Air Force et præcisionsangreb.

På denne vandring i universitetsområdet hører vi om alt fra optakten til angrebet og om selve udførelsen den 31. oktober 1944 kort før middag. Vi skal høre om hemmelige oplysninger, der blev smuglet til England, vi hører om den militære forberedelse, og vi hører om øjenvidner til selve angrebet. Vi skal også på sporet af både de militære og lokale, civile tab, og turen starter på Christian Richardts Vej, ikke langt fra kollegierne. Her blev en husmor ét af de uskyldige ofre for bombardementet.

Det praktiske

Velkommen til en aften på Aarhus Teaters nyrenoverede Store Scene, hvor fire af Aarhus´ historikere  fortæller og viser billeder af historien om teatrets fødsel og tilblivelse for 118 år siden.

Vi sætter stemningen med musik, som den lød på åbningsaftenen 15. september 1900 og åbner for dialog og spørgsmål under den afsluttende panelsamtale.

Det gyldne hus, som teatret blev kaldt af aarhusianerne, er historien om en by med vokseværk.

Men hvem var de borgere, der tog initiativ til et så ambitiøst kulturelt projekt? Hvordan så byen omkring teatret ud før og efter? Hvilke mennesker brugte teatret, hvem arbejdede der, hvad spillede man og hvorfor kom teatret til at se ud, som det ser ud den dag i dag?

Det hele foregår onsdag den 28. november kl. 19.30.

Læs mere og bestil billetter på Aarhus Teaters hjemmeside, som du finder ved at trykke her.