Fra slum til boligdrømme.

I begyndelsen af 1900-tallet var Aarhus en buldrende industriby, hvor mange arbejdere klumpede sig sammen i små lejligheder. Ikke alle steder var boligforholdene lige gode, og store dele af den gamle bykerne var decideret slum.

Ud af dette voksede både kritik af boligspekulanter, nye tanker om bolig- og byplanlægning samt bevidstheden om, at gode boligforhold er mere end bare tag over hovedet. Kom med, når vi skal i sporene på revolutionære socialister, boligtilsynet, den spanske syge og vilde sanerings planer.

På denne vandring rejser vi sammen tilbage til slummen og bolignøden, når vi skal i sporene på Aarhus i årene omkring 1. verdenskrig.

Det praktiske:

I sporene på en brydningstid.

“Du aner ikke, hvilken samling slyngler mine gruppefæller er. Jeg har beviser for det.” Borgmester Jakob Jensen havde i sine sidste år ikke megen tillid til hverken sine politiske venner eller fjender.

Jakob Jensen blev født i 1858 på Helgenæs. Han blev murer, og i 1919 blev han også borgmester i Aarhus. Han blev byens første socialdemokratiske borgmester –  en post han bestred i 13 år.

Vi går i borgmesterens fodspor, og kigger nærmere på den by, han stod i spidsen for. En by, der i årtierne efter 1. verdenskrig, var i en rivende udvikling. Undervejs på vandringen skal vi blandt andet høre om havnens udvikling, skolerne i Aarhus, byens grønne parker, afholdsbevægelsen, om et demokrati, der finder sin form og om politiske magtkampe.

Kom med tilbage til en tid, hvor Aarhus blev til den by, vi kender i dag.

Det praktiske:

Efterårets første tur tager os på sporet af sundhed og sygdom i det gamle Aarhus.

Sommeren lå tungt over Aarhus. Men pludseligt forvandlede en varm og doven eftermiddag sig til helvede på jord. På denne byvandring skal vi tilbage til de dramatiske timer.

Igennem lang tid havde den tyske besættelsesmagt benyttet Aarhus Havn. Her lastede man skibe med krudt og kugler, der skulle sejles til det tyskbesatte Norge.

Men det var et farligt forehavende. Det fik alle bevis for, da et stort, tysk ammunitionsskib sprang i luften i Bergen i april 1944. Næsten 100 civile mistede livet. Kunne en sådan ulykke ske i Aarhus? Myndighederne i Aarhus rettede i flere omgange henvendelse til tyskerne. Men tyskerne ændrede ikke praksis, og i begyndelsen af juli indtraf katastrofen.

På denne vandring skal vi sammen tilbage til Aarhus i 1940’erne. Vi hører om, hvad byen og havnen var for et sted. Vi går rundt i området og hører om selve eksplosionen, og så skal vi naturligvis også følge de dramatiske minutter og timer, der fulgte, mens Aarhus var overrumplet af den enkeltstående største katastrofe i byen i løbet af de fem besættelsesår.

Det praktiske:

I 1849 fik Danmark sin Grundlov. Men hvordan tog det hele sig ud i en lille provinsby fjernt fra hovedstaden?

1840’erne var dramatiske. Det endte godt, for Danmark fik en grundlov, men vejen dertil var alt andet end snorlige og forudsigelige.

På denne vandring skal vi på sporet af datidens knap 8.000 aarhusianere og høre mere om deres liv og hverdag. Og naturligvis om, hvordan stormagtspolitik, militære besættelser og en ophedet debat om demokratiet påvirkede dagligdagen.

Vi ser hvor datidens aviser blev skrevet, og hører om, hvordan censur og fængsling kunne ramme dem, der stod bag. Vi skal se, hvorfra i hundredvis af preussiske soldater kom, da de i 1849 besatte Aarhus. Vi skal se, hvor de danske konger indlogerede sig, når de besøgte byen. Vi hører om frygten for de flygtede fanger fra Rendsburg. Og havde 600 bøller brændt Vejle ned? Utrygheden tog til i Aarhus og folk gemte værdier af vejen. Familien Weis sendte deres yngste børn til Fyn i håbet om, at de ville klare den.

Vi hører om tobaksfabrikant Funder fra Vestergade og hans rolle i arbejdet med grundloven, om Frederik den 7., der underskrev grundloven den 5. juni 1849 – og om, hvordan Aarhus klarede sig i de selvsamme dage. Det gik hårdt for sig.

Det bliver en dramatisk tur i et stykke danmarkshistorie, som det udspillede sig i Aarhus, og vi skal opleve hvordan den store fortælling smelter sammen med den lille.

Det praktiske:

Kom med på en charmerende tur tilbage til Aarhus – som byen var for knap 200 år siden.

De gamle bygrænser kan tydeligt ses, hvis man kigger efter.

Igennem århundrederne har Aarhus udviklet sig fra at være vikingeby, til middelalderby til industriby og til den moderne by, som vi færdes i i dag.

Alle de forskellige faser har efterladt sig spor, og på denne vandring skal vi på opdagelse for at finde alle de gamle bygrænser.

Det er nemlig sådan, at ved man, hvor man skal kigge, så kan man tydeligt finde grænserne for hvortil vikingebyen gik, hvor middelalderbyen gik, og hvor industribyen gik.

Undervejs hører vi naturligvis en masse spændende historier om det liv og de mennesker, der har skabt Aarhus.

Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at skrive til doron@aarhushistorier.dk og angive det ønskede klokkeslæt (kl. 12.00 eller 14.00) samt antal deltagere.

Hvor godt kender du egentlig Banegårdspladsen og Park Allé? Kom med rundt i et område, du troede, du kendte.

Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at skrive til doron@aarhushistorier.dk og angive det ønskede klokkeslæt (kl. 10.00 eller 12.00) samt antal deltagere.

I sporene på soldater, en hjælpsom møllerfrue og en dødelig stroppetur

På denne tur skal vi i sporene på de soldater, der huserede i byen i 1700- og 1800-tallet, og vi skal tilbage til tiden før de store kasernebyggerier.

Vi kommer blandt andet helt tæt på den private og uhumske indkvartering, som soldaterne måtte leve med. Forholdene var så ringe, at en soldat i 1881 ridsede et lille vers i væggen i Grarups kaserne: ”I Grarups hus – er der rotter og mus – er lopper og lus – mod fnat må soldaterne kæmpe.”

Vi skal også tæt på de tyske soldater, der i 1849 belejrede Aarhus. Nogle af dem fandt husly hos familien Weis, hvor fruen i huset i detaljer skrev om sine indtryk. Vi skal høre om den dødelige stroppetur i 1891, der fik Aarhus på den anden ende. Sluttelig skal vi også forbi det gamle Garnisonssygehus og høre om den spanske syge.

Undervejs finder vi i øvrigt ud af, hvad tyske soldater spiste i sommeren 1849, hvor Frederik Ferdinands ridehus lå, og hvorfor aarhusianerne fra tid til anden havde travlt med at betale deres skat.

Detaljerne for turen ser således ud:

Hvornår: lørdag den 14. januar kl. 10.00 og kl. 12.00

Varighed: ca. halvanden time

Mødested: Møllegade 11

Slutsted: Valdemarsgade

Pris: 125 kr., der betales på dagen – enten kontant eller via Mobilepay

Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at skrive til doron@aarhushistorier.dk og angive det ønskede klokkeslæt (kl. 10.00 eller 12.00) samt antal deltagere.

Kom tæt på Kyllinge-Søren og Natmanden lørdag den 5. november.

Det gamle Aarhus var en labyrint af stræder og baggårde. Her fandtes smugkroer og bordelvirksomhed, og i denne verden mødte man skikkelser som Sorte Grete og Peter Langkniv. I Aarhus huserede også Kyllinge-Søren, som var berømt for at grave sig ud af byens fangehuller.

På denne vandring skal vi i fodsporene på det mindre fine selskab i det gamle Aarhus, og vi skal høre om livet i underverdenen. Vi skal høre om bødlens arbejde på Store Torv, vi skal høre om de “liderlige og pasløse” i 1500-tallet – og vi skal i det hele taget høre om det liv, der var i Aarhus efter mørkets frembrud. Det bliver en rejse ind i en helt anden verden!

Detaljerne for turen ser således ud:

Hvornår: lørdag den 5. november kl. 10.00 (udsolgt), kl. 12.00 (udsolgt) og kl. 14.00 (udsolgt)

Varighed: ca. halvanden time

Mødested: Store Torv foran Domkirkens hovedindgang

Slutsted: Møllestien

Pris: 125 kr., der betales på dagen – enten kontant eller via Mobilepay

Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at besvare skrive til doron@aarhushistorier.dk og angive det ønskede klokkeslæt (kl. 10.00 eller 12.00) samt antal deltagere.