Byvandring på bryggeriet: Ceres, slid, slæb og bayersk øl

På denne vandring skal vi på sporet af det gamle bryggeri Ceres.

Vi skal blandt andet i sporene på de ølkuske, der mødte hver morgen klokken 5 for at strigle heste og læsse øl. Det var et hårdt arbejde, der strakte sig fra tidlig morgen til sidst på dagen. Heldigvis kunne kuskene hvile i frokostpausen, hvor de kunne skylle strabadserne ned med de seks daglige flasker øl, arbejdsgiveren udleverede.

Det var slidsomt at arbejde på bryggeriet, og på denne vandring skal vi høre om både de mænd og kvinder, der knoklede sig igennem de lange arbejdsdage. Undervejs skal vi blandt andet også høre om de fremsynede forretningsmænd, der grundlagde Ceres, vi skal høre om de daglige rutiner og det praktiske arbejde, vi skal høre om nogle bitre arbejdskonflikter, og så skal vi naturligvis også se nærmere på noget af alt det nye, der er skudt op på den gamle bryggergrund.

Det bliver en spændende vandring i fortiden, nutiden og fremtiden, så kom med og bliv klogere på det bryggeri og den by, der fulgtes ad i 152 år.

Detaljerne ser således ud:

Hvornår: lørdag den 12. oktober kl. 10.00 og kl. 12.00
Varighed: cirka halvanden time
Mødested: Ved Ceres-krydset (ved siden af cykelhandleren Thorvaldsensgade 29)
Slutsted: Nær Ceres Panorama (højhuset)
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via MobilePay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Skriv en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt og antal deltagere.