Byvandring: smugleriet ved byens porte

På sporet af både pligtopfyldende toldbetjente og opfindsomme smuglere.

Historierne folder sig ud, når vi bevæger os ad byens gamle grænser, for undervejs at blive klogere på det plankeværk og de byporte, der i flere hundrede år indhegnede Aarhus.

Vi skal på sporet af de dramatiske svenskekrige i 1600-tallet for at forstå baggrunden, og i den forbindelse skal vi høre om både svenske og polske soldater i Frederiksgade. Vi skal også høre om utilfredse købmænd, en ældre natmand, en tvivlsom borgmester – ligesom vi naturligvis også skal finde ud af, hvad der blev af plankeværk, byporte og smuglerne.

Kom med på en spændende tur, når vi bevæger os ad den gamle bygrænse, mens vi får en fornemmelse af liv og skæbner i byens udkant.

Det praktiske:

Byvandring: lørdag den 2. marts kl. 10.00 (Udsolgt) og kl. 12.00 (Udsolgt) og kl. 14.00

Varighed: ca. halvanden time

Mødested: I Dynkarken – foran indgangen til politigården

Slutsted: Gammel Munkegade

Pris: 135 kroner pr. person. Der betales kontant eller via mobilepay på dagen

Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at skrive en mail til doron@aarhushistorier.dk og angive det ønskede klokkeslæt (kl. 10 eller kl. 12) samt antal deltagere