I fodsporene på arbejderdrengen Hans

Få historien om Aarhus i begyndelsen af 1900-tallet og om arbejderdrengen Hans.

På denne vandring hvirvler vi sammen tilbage til et fattigt arbejderhus i Øgadekvarteret i 1900-tallets begyndelse, hvor vi møder drengen Hans, den stille far, der har skrædderværksted i kælderen, og den stærke mor, der er rengøringskone og politisk og socialt engageret.

Vi følger i Hans’ fodspor – fra tiden som yngste dreng i en stor søskendeflok, som elev på Paradisgades Skole, som lærling hos typograf Olsen i Graven, som stædig fagforeningsmand i Studsgade og som passioneret medlem af det stadig mere indflydelsesrige Socialdemokrati.

Mens Hans voksede op forandrede Aarhus og Danmark sig. Det hører vi naturligvis også om – og til slut om, hvordan Hans kom til tops i det danske samfund.

Hvornår: lørdag den 4. september kl. 11.00 og kl. 13.00

Varighed: Cirka halvaden time

Mødested: Nørre Allé 53 i porten ud til gaden

Slutsted: Foran KØN (det tidligere Kvindemuseum)

Pris: 125 kroner, der betales kontant eller via MobilePay på dagen

Tilmelding: nødvendig pga. begrænsede antal pladser. Tilmelding sker via denne mail: doron@aarhushistorier.dk, hvor det ønskede klokkeslæt og antal deltagere oplyses