Hyggelig byvandring på Frederiksbjerg

Turen tager os tilbage til året 1926, hvor man efter næsten 15 års tilløb kunne indvie Skt. Lukas Kirke.

Undervejs på vandringen skal vi på sporet af Frederiksbjergs historie og udvikling, vi skal se nærmere på både store og små byggerier, vi skal tæt på nogle af de mennesker, der færdedes i kvarteret, vi skal høre om de store diskussioner, der fandt sted i forbindelse med kirkebyggeriet – og så skal vi ikke mindst følge de mange vildveje, som de ansvarlige var ude på, før de kunne indvie deres hårdt tiltrængte kirke i marts 1926.

Det bliver en både hyggelig og spændende tur rundt i en bydel, som den tog sig ud for 100 år siden.

De praktiske detaljer:

Hvornår: lørdag den 2. maj kl. 10.00 og kl. 12.00

Varighed: ca. halvanden time

Mødested: foran Skt. Lukas Kirkes trapper

Slutsted: tæt på mødestedet

Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen

Tilmelding: Nødvendig. Skriv til doron@aarhushistorier.dk angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 10.00 eller kl. 12.00) og antal deltagere