Da telefonen kom til Aarhus sidst i 1800-tallet, var det ikke alle, der forstod at bruge den nye teknologi.
Da Hans Broge for første gang ringede til sin svigersøn, Otto Mønsted, råbte han så højt, at en samtale var umulig. Lettere frustreret sagde han i almindeligt toneleje: ”Jeg vil sgu blæse dig et stykke”, hvortil svigersønnen svarede ”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”. Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager.
På byvandringen hører vi om de tidligste demonstrationer af telefonen i Aarhus, om hvordan telefonen blev udbredt, om alle de mange vanskeligheder, og ikke mindst skal vi høre om telefonistinderne. Dem var Aarhus Stiftstidende ret så imponerede over i 1890. Avisen skrev blandt andet: Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa udtrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”
Det praktiske: