AFLYST: Majdage 1945 i Aarhus

Kulde, sult og frygt var en del af dagligdagen i besættelsens sidste døgn.

Det var koldt i Aarhus i begyndelsen af maj 1945. Der var fyringsforbud, der var lukket for fjernvarmen, og indendørstemperaturen lå de fleste steder på omkring 10 grader. Ikke kun kulden sneg sig tættere og tættere på. Det gjorde sulten også. Kartofler, rugbrød og smør var udsolgt.

På denne vandring skal vi helt tæt på de allersidste dage af den tyske besættelse, som den udspillede sig i Aarhus i maj 1945. Vi hører om dagliglivet og de mange besværligheder, vi hører om den frygtindgydende vold, der dagligt prægede byen med døde og sårede til følge. Vi hører om friheden, der ventede i en nær men ukendt fremtid, ligesom vi hører om de mere og mere intense rygter om tyskernes overgivelse, om tyskernes advarsler om at tro rygterne, om kirkeklokker og ikke mindst om selve befrielsen – om festlighederne og om de endda meget dramatiske formiddagstimer den 5. maj i området omkring Aarhus Domkirke.

Det praktiske:

AFLYST PGA. CORONA-SITUATIONEN

Byvandring: lørdag den 2. maj 2020 kl. 13.00 og kl. 15.00
Varighed: halvanden time
Mødested: ENDNU IKKE FASTLAGT
Slutsted: ENDNU IKKE FASTLAGT
Pris: 100 kroner pr. person. Der betales kontant eller via mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at skrive på doron@aarhushistorier.dk med antal deltagere