I sporene på sadelmageren fra Frederiksbjerg

Kom med på en eventyrlig vandring, når vi går i fodsporene på sadelmager Søren Nielsen, der i en menneskealder arbejdede med det i dag næsten glemte erhverv.

Vi følger Sørens historie fra fødslen i Solbjerg i 1870’erne, videre til da han som ung sidst i 1800-tallet tog på valsen i Europa. Han arbejdede også seks måneder på Verdensudstillingen i Paris i år 1900, inden han slog sig ned i Aarhus som sadelmager – i mange år med bolig og værksted på Frederiks Allé, hvor han boede med sin familie i et herskabeligt klunkehjem.

Undervejs på vandringen hører vi også om det gamle håndværk, om en verden i vild forandring samt en by og bydel – Aarhus og Frederiksbjerg – der for alvor blev moderne i årene omkring århundredeskiftet.

Det bliver en spændende rejse tilbage til en på én gang nær og fjern fortid.

Det praktiske:

Byvandring: lørdag den 16. november kl. 13.00 og kl. 15.00
Varighed: halvanden time
Mødested: På hjørnet af Orla Lehmanns Gade og Banegårdsgade
Slutsted: Nær 7 Eleven på Frederiks Allé
Pris: 100 kroner pr. person. Der betales kontant eller via mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Det sker ved at skrive på doron@aarhushistorier.dk med antal deltagere