Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Julen 1945. En byvandring om den første jul efter Befrielsen

Den første freds-jul var imødeset med glæde, og mange ønskede sig, at det nu kunne være som det plejede.

Rundt om i byen sås dog fortsat krigens skader, og i mange familier savnede man naturligvis dem, der ikke havde overlevet de mørke år.
På denne vandring skal vi høre om julegaver og julemad, om savn og glæde, om juletræer og engelske soldater, og undervejs opklarer vi, om der var kanel og vanilje i byen – ligesom vi finder ud af, hvilke bøger, der særligt havde folks interesse.
Kom med på en vandring igennem det julepyntede Aarhus, når vi skal i sporene på julen, som den tog sig ud for præcis 80 år siden.
Detaljerne ser således ud:
Hvornår: lørdag den 13. december kl. 10.00 og kl. 15.00 (Bemærk tidspunkterne. Der udbydes ikke nogen tur kl. 12)
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Midt på Store Torv ud for boghandlen Kristian F. Møller
Slutsted: Banegårdspladsen
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Send en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 10 eller kl. 15) og antal deltagere

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Mordet foran Hotel Ritz! Byvandring i Aarhus om begivenhederne i oktober 1945

Valgkamp og skuddrab på åben gaden!

I slutningen af oktober 1945 stod Danmark foran sit første frie folketingsvalg efter Befrielsen, og valgkampen var intens. Hvilken retning – og hvilken fremtid – ønskede vælgere, politikere og tidligere modstandsfolk for Danmark?
Blot få uger før valget blev en ledende modstandsmand skudt på klos hold i Park Allé foran Hotel Ritz. Byen var opskræmt, og en menneske jagt blev iværksat. En dag ringede telefonen endda hos politiet, og en stemme oplyste, at “…vi kommer igen.”
Oktober måned var på mange måder voldsom og dramatisk, og på denne vandring skal vi på sporet af det hele. Vi følger i valgkampens spor og bliver klogere på hvordan valget gik – men ikke mindst skal vi også nærme os et svar på, hvad der foregik foran Hotel Ritz. Hvem blev skudt? Og hvorfor? Var det hævn og opgør? Var det interne magtkampe? Noget helt tredje?
Detaljerne ser således ud:
Hvornår: lørdag den 25. oktober kl. 10.00 og kl. 12.00
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: I Park Allé. Ved foden af Rådhustårnet
Slutsted: Store Torv
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig: Skriv en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 10.00 eller kl. 12.00) og antal deltagere

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Byvandring i sporene på værnemagere, skyderier og amerikanske soldater

Vejen tilbage til hverdagen var lang efter de “fem forbandede år”

Efter de festlige dage i maj 1945, og efter en lettere euforisk sommer, begyndte hverdagen så småt at indfinde sig i løbet af sensommeren og efteråret. Mange havde set frem til at vende tilbage til normale tilstande, men det skulle vise sig, at krigens skygger ikke gled bort helt så hurtigt, som håbet.
På denne byvandring skal vi sammen tilbage til netop sensommeren og det tidlige efterår i 1945, og mens vi bevæger os igennem det centrale Aarhus, skal vi høre om alt fra anholdelsen af driftige værnemagere, de voldsomme skyderier, der fortsat fandt sted i gaderne, om besværlig rationering, om spektakulære planer for byens fremtid – og ikke mindst om amerikanske soldater, der gæstede byens restauranter.
 
Det praktiske:
Hvornår: lørdag den 6. september kl. 10.00 (Få pladser) og kl. 12.00 (Udsolgt) og kl. 14.00
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Mejlgade 41
Slutsted: nær Rådhuspladsen
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig: Skriv en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 10.00 eller kl. 12.00) og antal deltagere

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Byvandring på Brændevins-øen! Den tidlige havnehistorie

I en tid, hvor meget handler om udvikling på Aarhus Ø og i Sydhavnen, skal vi for en stund tilbage til anden halvdel af 1800-tallet – der i øvrigt også var præget af store forandringer.

På turen skal vi høre om, hvordan Aarhus voksede sig stor og samtidig for alvor satte sig i forbindelse med den omkringliggende verden.
Vi hører om, hvordan befolkningstilvækst i Europa og imponerende fremskridt i dansk landbrug hang sammen med havnelivet i Aarhus.
Vi skal også i sporene på store købmænd og driftige skibsredere, høre om værtshuse og havnearbejdere, toldboden og toldere, om kraner, skibe og enorme bygninger.
Undervejs opklarer vi, hvor Brændevins-øen lå, ligesom vi også skal se, hvor havnens ældste ejendom ligger.
Det bliver en spændende tur i et kendt område af byen – hvor der under overfladen gemmer sig en måske knap så kendt historie!
Detaljerne for turen:
Hvornår: lørdag den 21. juni kl. 12.00 (Udsolgt) og kl. 14.00 (Udsolgt)
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Mindegade 8
Slutsted: På kornpieren – ikke langt fra Dokk1
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Skriv en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 12.00 eller kl. 14.00) og antal deltagere

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Aarhus anno 1834 – i fodsporene på 15-årige Alfred

Aarhus var i 1834 en lille, mørk og beskidt by, men her var også liv og glade dage.

I byen boede velhavende borgerfamilier side om side med fattige stakler, og alle kom de hinanden ved. På denne vandring har du mulighed for at komme med tilbage til en svunden tid, og undervejs vil det gamle Aarhus vågne for dit indre blik.

Turen tager afsæt i Mejlgade og alle de mennesker, der har boet her. Vi skal i fodsporene på 15-årige Alfred, der er turens hovedperson, og som i 1834 boede med sin familie i nummer 48. Undervejs skal vi høre om hans familie, venner og naboer, og vi møder den driftige købmand Jensen, den svagelige Anders Grarup, der dog er indehaver af en af gadens fabrikker, vi skal møde Madam Gandrup og Hr. Pippel – og hvem mon Jocko er? Vi skal høre om, når drengene går på kommers, når de samler menneskeknogler, når de er til Sct. Olufsmarked, og når de gyser over vovehalsene på Store Torv.

Jo, byen og dens liv kommer til at stå klart og tydeligt for os på denne vandring. Er du blevet nysgerrig, er du mere end velkommen til at tage turen med tilbage til Aarhus anno 1834.

Detaljerne ser således ud:

Hvornår: lørdag den 31. maj kl. 12.00

Varighed: ca. halvanden time

Mødested: Bunden af Rådmand Liisbergsgade

Slutsted: Store Torv

Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen

Tilmelding: Nødvendig. Skriv en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 12.00 eller kl. 14.00) og antal deltagere


Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Langenæs besat!

Tyske flygtninge, krigsfanger og en stor kanon!

Jeg har her fornøjelsen af at invitere dig med på en helt ny tur om Aarhus under besættelsen. Hvor den slags ture ofte ville føre os rundt i midtbyen, skal vi på denne vandring høre om besættelsen som den tog sig ud på Langenæs og omegn.

Det sker, når du den 3. maj kan komme med i sporene på tyske flygtninge langs Marselis Boulevard, krigsfanger og modstandsfolk på Marselisborg Hospital, en tysk kaserne og en luftværnskanon ved Langenæs Allé – samt i øvrigt høre om en bydel der i 1940’erne kun lige var på vej, men som måtte holde igen med byggerierne på grund af mangel på byggematerialer.
Det bliver en spændende tur, der lægger nye fortællinger til historien om Aarhus og de fem forbandede år.
Det praktiske:
Hvornår: lørdag den 3. maj kl. 10.00 (Udsolgt) og kl. 12.00 (Udsolgt) og kl. 14.00
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Kongsvang Allé 29
Slutsted: Nær Harald Jensens Plads
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Skriv en mail til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 14.00) og antal deltagere

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

På sporene af pilgrimme, døde vikinger og 100 skeletter

Dagen før Palmesøndag kan du komme med rundt i det – forhåbentlig – forårsvarme Aarhus og se og høre om overgangen fra vikingetid og asatro til kristendom og kirkebyggerier.
Vi skal rundt til både kendte og for længst forsvundne spor af en helt særlig og spændende historie, og undervejs ser vi, hvor de gamle kirkegårde lå, hvor vikingerne begravede deres døde, hvor pilgrimmene overnattede inden deres videre færd ud i verden, og hvor byens første kirke blev opført. Vi får også opklaret, hvad der skete en stormfuld nat i 1548, ligesom vi skal på sporet af, hvor der en dag pludselig dukkede mere end 100 skeletter op af jorden.
Vi skal tilbage til en fjern, fremmed og fascinerende periode i byens historie, til en anden tid og en anden verden!
 
Det praktiske:
Hvornår: lørdag den 12. april kl. 10.00 (Udsolgt) og kl. 12.00 (Udsolgt) og kl. 14.00
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Kystvejen 5
Slutsted: Christiansgade
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via Mobilepay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Besvar denne mail og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 14.00) og antal deltagere

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Modstand og musik! Byvandring i fodsporene på modstandskvinden og komponisten Else Marie Pade

Gå med i fodsporene på Else Marie Pade og hør den fascinerende historie om modstandskvinden med det frie sind, der senere uddannede sig til komponist og blev Danmarks første elektroniske musiker.

Undervejs på turen ser vi Else Marie Pades barndomshjem, vi hører om forældrene og deres forskelligheder, vi hører om Else Marie Pades skolegang, udstoppede fugle med dukketøj, en tidlig forelskelse, jazzmusik – og så skal vi naturligvis også høre om sammenhængen mellem en spytklat, en tysk soldat, en sporvogn og Else Marie Pades vej ind i modstandsarbejdet under den tyske besættelse.
Vi kommer desuden ganske tæt på historien om Gestapos anholdelse af hende – ligesom vi hører om hendes ophold i Frøslevlejren samt hendes videre færd i tilværelsen efter befrielsen i maj 1945.
Det er en helt særlig tur i sporene på en helt særlig personlighed.
Det praktiske:
Hvornår: lørdag den 1. marts kl. 10.00 (UDSOLGT), kl. 12.00 (UDSOLGT) og kl. 14.00
Varighed: ca. halvanden time
Mødested: Lundbyesgade 24
Slutsted: Rosenkrantzgade 21
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via MobilePay på dagen
Tilmelding: Nødvendig. Skriv til doron@aarhushistorier.dk og angiv det ønskede klokkeslæt (kl. 10.00 eller kl. 12.00) og antal deltagere

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

Trafikkaos i Latinerkvarteret. Tilbage til bussernes indtog i 1920’erne

På årets allerførste tur bevæger vi os igennem de charmerende og hyggelige gader i Latinerkvarteret.

Men emnet er langt fra charmerende. For vi skal i sporene på et kaotisk mylder af busser, der snirklede rundt i det centrale Aarhus i 1920’erne. Mere end 30 rutebiler forbandt byen med oplandet, men alle busserne havde hver deres endestation i den gamle bykerne, og alt var støjende og forvirrende. Det kunne i sagens natur ikke blive ved med at gå, så vi skal også høre om en ambitiøs plan om at opføre en hele seks etagers rutebilstation ikke langt fra Domkirken.
Undervejs hører vi også om sporvognene, om vrede passagerer, hvornår den første bus kom til byen – og om byggeriet af en den nuværende rutebilstation, der var topmoderne ved indvielsen i 1930.
Det praktiske:
Hvornår: lørdag den 8. februar kl. 10.00 (Udsolgt), kl. 12.00 (Få pladser) og kl. 14.00
Varighed: cirka halvanden time
Mødested: Midt på Pustervig
Slutsted: Rutebilstationen
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via MobilePay på dagen
Tilmelding nødvending: det sker ved at skrive til doron@aarhushistorier.dk, hvor klokkeslæt (kl. 10 eller kl. 12) samt antal deltagere angives

Warning: Cannot use bool as array in /var/www/aarhushistorier.dk/public_html/wp-content/themes/genesis/lib/functions/image.php on line 104

En hyggelig julebyvandring

Årets sidste byvandring tager os tilbage til julen og nytåret i det gamle Aarhus.

Kom med på en hyggelig vandring rundt i Aarhus og hør om alt fra byens første juletræ, gamle stormagasiner, der ikke findes længere, om julehjælp til fattigfolk, om julepynt under Besættelsen, om julegaver i en krisetid og om den begejstring, hvormed de første appelsiner kom til byen efter krigen – hvilket skete så sent som i 1948. Vi skal også høre om voldsomme nytårsaftener og om, hvor byens spidser fejrede nytår, mens de dansede til tidens moderne jazztoner.

Det praktiske:

Hvornår: lørdag den 30. november kl. 10.00 og kl. 12.00
Varighed: Cirka halvanden time
Mødested: Frederiksgade 78
Slutsted: Bispetorv
Pris: 135 kroner, der betales kontant eller via MobilePay på dagen
Tilmelding: nødvendig pga. begrænsede antal pladser. Tilmelding sker via denne mail: doron@aarhushistorier.dk, hvor det ønskede klokkeslæt og antal deltagere oplyses